
De færreste havde nok forestillet sig inden sæsonen, at Chelsea ville være placeret over Manchester City efter 12 runder.
Det er ikke desto mindre tilfældet i øjeblikket, og i den kommende runde har the Blues mulighed for at lægge yderligere afstand til sidste sæsons mestre, når de to storklubber tørner sammen på Etihad Stadium.
Her vil Manchester City være favorit til at tage sejren, men Pep Guardiola har også visse udfordringer, for han må som minimum undvære fire profiler til opgøret.
Det har længe stået klart, at hverken Leroy Sané eller Aymeric Laporte ville blive klar til kampen, og heller ikke Oleksandr Zinchenko er blevet sin skade kvit endnu.
Derudover har det engelske fodboldforbund idømt Bernardo Silva en karantænedag for et opslag på Twitter, hvor han optrådte utilstedeligt overfor holdkammeraten, Benjamin Mendy. Portugiseren afsoner den mod Chelsea i den kommende weekend.
Hvordan Pep Guardiola ender med at stille op til opgøret er svært at spå om, men Riyad Mahrez må i hvert fald øjne en chance for at starte inde på højre kant – og han har ifølge statistikken også gjort sig fortjent til en startplads.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Neymar, Mbappé og Joachim A. på ugens hold i Frankrig
- Dansker udtaget til tunesisk landshold: Det skal helst ikke være sidste gang
- AGF-træner: Vi har lavet den bedste transfer i hele Superligaen
- Patrick Vieira om Riza Durmisi: Det er en god nyhed
- Doping-hammeren falder over Rusland: Udelukkes fra VM
- Avis: Rosenborg henter klublegende til toppost
- En plads i top 6 er på spil: OB mangler forsvarskrumtap mod AaB