Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Til salg for 135 mio: To Premier League-klubber ønsker at signe Braithwaite

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.03.2020 Kl. 10:51
To engelske klubber står angiveligt klar til at signe Martin Braithwaite til sommer.

Bedst som Martin Braithwaite har fået pakket ud i Barcelona,  skulle den 28-årige dansker allerede være sat til salg sammen med syv andre spillere fra det catalanske storhold. Det skrev Diario Sport tidligere på ugen.

Men er den danske landsholdsspillers ophold hos Blaugrana allerede ved at være nået til vejs ende, er der heldigvis interesse fra Premier League-klubber som Everton og West Ham, skriver Diario Sport denne fredag.

Ifølge mediet mente FC Barcelona, at de begik en lille transfergenialitet, da de signede Braithwaite fra Leganes via en frikøbsklausul på €18 millioner.

De spanske mestre håbede på, at Braithwaite ville få tilpas med spilletid til at vise sig positivt frem, så transferværdien ville stige, inden man så kunne sælge den tidligere Middlesbrough-spiller videre til sommer.

Den plan ser nu knap så udspekuleret ud nu, hvor La Liga ligesom resten af de europæiske ligaer er blevet suspenderet.

Det ændrer dog ikke på, at FC Barcelona stadig satser på at sælge Braithwaite, hvis de modtager et "godt tilbud".  Klubben er dog ikke interesseret i at tabe penge på danskeren, så det kræver et bud på mindst €18 millioner, hvis West Ham eller Everton skal signe ham.

Særligt The Toffees skulle være en seriøs bejler til Barcelona-danskeren, som angiveligt også tiltrækker opmærksomhed fra klubber som Torino og Sassuolo i Serie A.

Diario Sport understreger dog, at det i øjeblikket klart er klubber fra Premier League, der er mest interesseret.

 

Annonce