Til Premier League? Andreas Skov Olsen har aftale om skifte
I løbet af det seneste års tid er Andreas Skov Olsen blevet sat i forbindelse med både Tottenham og Burnley.
Og nu forlyder det fra den belgiske avis Het Nieuwsblad, at danskeren har en aftale om, at han kan skifte væk fra Club Brügge næste sommer.
Danskeren kunne da også godt se sig selv i Premier League.
– På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at prøve Premier League, inden min karriere slutter en dag. Om det skal være nu, ved jeg ikke. Det må tiden vise. Jeg er også åben for andre valg, sagde han i juni til Ekstra Bladet.
Club Brügge købte i vinteren 2022 Skov Olsen fri af sin kontrakt med italienske Bologna for godt 50 millioner kroner.
I sommer var der – ifølge Het Nieuwsblad – bud fra unavngivne klubber på op mod 115 millioner kroner.
Hans kontrakt med klubben løber frem til sommeren 2026.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"
2. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance
3. Tabte 8-0: Nu kan de blive straffet af FA