Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere var det utænkeligt: Nu er Dele Alli sat til salg

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 13:24
Tottenham har ifølge London Evening Standard sat Dele Alli til salg.

Tottenham forsøger ikke aktivt at finde en køber til Dele Alli, men Londonklubben er klar til at sælge den engelske landsholdsspiller, hvis et seriøst bud bliver afgivet.

Det skriver London Evening Standard fredag.

Rapporten kommer i kølvandet på, at Alli i weekendens nederlag blev flået ud ved halvlegen af José Mourinho, som også helt undlod at udtage midtbanespilleren til torsdagens trup mod Lokomotiv Plovdiv.

Tidligere Aston Villa-angriber Gabriel Agbonlahor udtalte tidligere på ugen, at han fra en insider havde fået at vide, hvordan forholdet mellem Alli og José Mourinho hænger i en tynd tråd.

Noget kunne godt tyde på, at der var en snert af sandhed i rygterne.  The Telegraph skrev i forbindelse med nyheden om Gareth Bales tilbagevenden til klubben, at Tottenham overvejede at tilbyde Alli i bytte for waliseren.

Tidligere var det nærmest utænkeligt at se Tottenham sælge Alli, selvom han dog har haft svært ved at matche sin store gennembrudssæson i de forgangne år.

 

Annonce