Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere United-stjerne: Pogba skal gøre det meget bedre, hvis han vil blive

Af Asbjørn Sigsgaard
04.03.2021 Kl. 18:54
Paul Pogba er blandt Manchester Uniteds vigtigste spillere, men skal præstere bedre, mener Nani

Manchester United har haft svært ved at skabe mål og farlige chancer på det seneste og har pt. gang i en kedelig stime med tre 0-0 kampe i træk. Det kan nok godt få en fan eller to til at ønske sig, at den skadede Paul Pogba snart vender tilbage på midtbanen. 

Og ifølge klubbens tidligere stjernespiller Nani er franskmanden da også blandt holdets absolut vigtigste spillere. Portugiseren har dog sin tvivl om Pogba er helt koncentreret om United og mener samtidig, at præstationerne skal forbedres, hvis han skal have en fremtid på Old Trafford. 

– Jeg ved ikke om han har sin fulde koncentration på holdet, på kampene, på holdets målsætninger, udtaler Nani ifølge Goal. 

– Jeg så ham, da han havde problemer med nogle skader. Så kom han tilbage og spillede godt igen. Han klarede det godt. Han hjalp holdet, men vi ved, at Pogba kan gøre det meget bedre. Han kan gøre meget mere, for han er en topspiller på sin position. Han bruger ikke alle sine styrker og kvaliteter.

– Men hvis han vil blive i klubben, så skal han helt sikkert gøre det meget bedre meget snart. Han skal blive ved med at forbedre sit spil og sin selvtillid og forsøge at hjælpe holdet så godt han kan, tilføjer Nani. 

Paul Pogba har over de seneste måneder været sat i forbindelse med mulige skifter til Juventus og Real Madrid. Der er endnu ingen dato for franskmandens retur, men United-manager Ole Gunnar Solskjær udtalte efter onsdagens kamp mod Crystal Palace, at han regner med at bruge Pogba inden for de næste seks kampe. 

Annonce