Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere United-spiller: Solskjær udsat for heksejagt

Af Asbjørn Sigsgaard
24.10.2020 Kl. 14:31
Manchester United har fundet melodien igen på det seneste, men ifølge Paul Parker er der mange, som altid venter på, at Ole Gunnar Solskjær fejler

Diskussionen om, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær har formatet til at være manager for Manchester United har raset lige siden han tog over efter fyrede José Mourinho for snart to år siden. 

Nordmanden har flere gange lignet en mand, der var tæt på en fyreseddel, og efter 1-6 nederlaget til Totttenham for et par uger siden var knivene ude igen. Men en 4-1 sejr mod Newcastle og en flot skalp ude mod PSG har igen fredet Solskjær for en stund. 

Men ifølge den tidligere Manchester United-spiller Paul Parker, så er der mange, der bare går rundt og venter på, at Solskjær fejler igen.

– Der er på nogle punkter en heksejagt igang imod Manchester United. Folk ser på en situation, der sker i klubben og inden for dens hierarki. Der er en massiv modstand mod Ole Gunnar som manager for Manchester United, udtaler han ifølge Goal.

– Der er mange mennesker, der ikke kan vente på at kaste knive, hver gang United taber en kamp. De vil aldrig klappe ham på ryggen, når han vinder en fodboldkamp, men de vil kaste knive efter ham, når han taber.

– Han er et godt fit for Manchester United på det her tidspunkt. De havde brug for en som ham, da José Mourinho var væk, tilføjer Parker.

Manchester United møder lørdag Chelsea på Old Trafford. Der er kampstart kl. 18.30.

Annonce