Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere United-spiller: Mourinho reagerede forkert på provokation

Af Rasmus Bendrup
21.10.2018 Kl. 13:24
Ifølge den tidligere Manchester United-forsvarsspiller var det forkert af José Mourinho at lade sig provokere.

Manchester United og Chelsea spillede i går 2-2 i en affære, som endte med at blive særdeles dramafyldt grundet kontroverser på sidelinjen som følge af et sent udligningsmål af Ross Barkley.

Her var der nemlig dele af Chelseas stab, som hoverede overfor José Mourinho og resten af Manchester United, og det faldt ikke i god jord hos portugiseren, som forsøgte at løbe efter de Chelsea-ansatte.

Og det skulle han ikke have gjort. Det mener den tidligere Manchester United-spiller, Paul Parker.

– Han skulle ikke have reageret sådan. Når man ser på Chelseas del i det, så gjorde den ansatta det (hoverede, red.) i to omgange. Det var totalt latterligt, pinligt og Chelsea skal håndtere det internt, men Josés reaktion er ikke det, som man vil se, siger Parker ifølge TalkSport.

Parker mener, at Mourinho skulle have holdt sig for god til at reagere.

– José skulle have vidst bedre, for nu gav han alle præcis det, som de vil have. Han må fortryde, at han gjorde, som han gjorde, afslutter Parker.

Paul Parker har tidligere rettet kritik mod Manchester United for deres håndtering af Paul Pogbas og José Mourinhos forhold. 

Annonce