Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Tottenham-spiller: Poch venter på et storhold

Af Mathias Svedborg
29.10.2020 Kl. 16:59
Mauricio Pochettino har været arbejdsløs siden afskeden med Tottenham i november sidste år, men hvis det står til sin tidligere spiller, Jan Vertonghen, så venter Pochettino på et engelsk storhold.

Pochettino har imponeret i sine fire et halvt år i Nordlondon, hvor han har kvalificeret Spurs i fire tilfælde til Champions League med én finaleplads til følge i 2019. 

Han blev erstattet af José Mourinho efter skidte resultater, men er siden blevet linket til andre adresser, hvor den russiske storklub Zenit Sankt Pertersborg senest har spurgt til Pochettino. 

Jan Vertongen, som til dagligt spiller i Benfica, siger til CBS Soccer, at han er overbevist om, at den argentinske træners fremtid er at finde i England. 

– Jeg kan forestille mig, han er tålmodig. Den engelske liga passer ham godt, og han er en manager, der prioriterer det fysiske aspekt i kampene.

– At træne et Premier League-hold vil være det bedste for ham. Han vil træne et stort hold, og jeg tror, man kun kan kigge på to eller tre hold på dette tidspunkt, som vil kunne blive aktuelle for ham. 

Rygter har tidligere sendt Pochettino til Manchester United, selvom Ole Gunnar Solskjær ser ud til at være ved at vende skuden af dårlige resultater. 

Annonce