Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Tottenham-spiller: Det var kun et skridt tilbage i min karriere

Af Morten Bruun Jørgensen
21.11.2018 Kl. 14:25
Det var et skridt tilbage i karrieren for Iago Falque, da han i 2011 underskrev en kontrakt med Tottenham, men han fortryder ikke opholdet i London-klubben.

I august 2011 blev Iago Falque udlejet til Tottenham fra Juventus, og mindre end et halvt år senere blev lejeaftalen vekslet til en permanent kontrakt, hvorefter den spanske midtbanespiller blev udlejet tre gange i løbet af to år.

I sidste ende endte Iago Falque med at blive solgt til Genoa i sommeren 2014, hvor han blot havde optrådt 11 gange for Tottenhams førstehold, og i det hele taget er opholdet i London-klubben ikke noget, som spanieren husker tilbage på en positiv oplevelse.

– Måske var skiftet til Tottenham ikke en klog beslutning af mig. Det var kun et skridt tilbage i min karriere, fortæller den nu 28-årige Iago Falque, som dog ikke fortryder tiden i den engelske klub, ifølge Goal.

– I sidste ende hjælper dårlige erfaringer dig også med at vokse og modne. Det var fremdriften i min karriere, der fik mig til at skriver under, og konkurrencen var meget hård. Nu handle mine prioriteter mere om sport frem for det økonomiske aspekt. Penge kommer senere – efter kampe, mål og gode præstationer. Jeg fortryder det ikke, fordi det modnede mig, forklarer han.

Iago Falque har i de seneste par sæsoner været en profil for Torino, og for nylig underskrev han en kontraktforlængelse frem til sommeren 2022.

Annonce