Tidligere Superliga-spiller rygtet til Premier League: Jeg skifter i januar
Han har netop været med til at føre Malmö FF frem til et nyt svensk mesterskab, men det bliver formentlig også det sidste.
For Anel Ahmedhodzic regner stærkt, at han forlader den svenske storklub i januar.
– Jeg vil ikke sige, hvilken klub det er, men jeg skifter i januar. Intet er sikkert, men jeg har lidt at vælge mellem. Jeg er færdig med Allsvenskan, så kan jeg komme tilbage om ti år, siger Ahmedhodzic ifølge Aftonbladet.
Den svenske avis skriver samtidig, at det kan være Brentford, som midterforsvareren skifter til, og efter den seneste uges rygter om danskerklubbens interesse giver det mening.
Ahmedhodzic lagde da heller ikke skjul på, at han rigtig gerne vil en tur til Premier League.
– Drømmeligaen er Premier League, men det vigtigste er spilletid.
Den 22-årige bosnier spillede i et halvt år for Hobro i den danske Superliga fra sommeren 2019.