Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Spurs-spiller bekymret over transferstrategi - Hvad er ambitionen?

Af Søren Nørgaard
18.08.2018 Kl. 12:07
Den tidligere Tottenham-spiller Jermain Jenas sætter spørgsmålstegn ved Tottenhams ambitioner for fremtiden efter et transfervindue uden tilgange

Tottenham blev denne sommer den første klub til ikke at hente nye spillere i et sommertransfervindue forud for en ny sæson. Klubben blev ellers sat i forbindelse med forskellige spillere, hvor blandt andet Crystal Palace-profilen Wilfried Zaha ofte blev nævnt.

Prisen på £70m gjorde det imidlertid svært for spurs at handle. Klubbens tidligere spiller Jermain Jenas var heller aldrig i tvivl om, at Wilfried Zaha kun var et rygte:

– Jeg vidste, at Spurs kun gik efter bestemte spillere denne sommer. Aldrig om de ville få Zaha på grund af pengene. Han er i en god position i Crystal Palace, hvor han er stjernen. Det er hans barndomsklub og meget skal på bordet for at få ham væk, siger englænderen og tilføjer:

– Så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om han ikke har ambitioner om mere og ikke ønsker at spille Champions League. Men omvendt kan man også spørge, hvilke ambitioner har Tottenham for fremtiden. Da de begyndte at gå efter Jack Grealish og Lewis Cook blev jeg bekymret – selvom begge er gode spillere.

– For et par år siden havde jeg Danny Rose med i mit radioprogram og han efterspurgte store navne. Det er Grealish og Cook ikke. De vil kun gå ind og skabe mere bredde, men ikke gå direkte i startopstillingen, slutter Jermain Jenas.

Tottenham indledte den nye sæson med en 2-1 sejr over Newcastle og tager lørdag eftermiddag imod Fulham på Wembley.

Annonce