AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
14:02:2020 21:04
Tidligere spiller advarer Sancho: Skift ikke til Manchester United

Den tidligere Chelsea- og Liverpool-spiller Glen Johnson mener, at Jadon Sancho vil gøre klogt i at fravælge Manchester United.


Borussia Dortmunds Jadon Sancho er en yderst ombejlet herre, og storklubberne står i kø for at sikre sig englænderens underskrift. 

Meget tyder på, at et skifte kan blive en realitet til sommer, og den unge offensivspiller kan meget vel havne i Premier League, hvor klubber som Chelsea, Liverpool og Manchester United viser stor interesse. 

Ifølge Glen Johnson, der har en fortid i blandt andre Chelsea og Liverpool, bør Sancho dog ikke skifte til Manchester United: 

- Stort set alle, der har råd til ham, vil være interesseret til sommer, så han kan bruge god tid på at vælge, siger Johnson til talkSPORT

- Men jeg mener, det vil være en forkert beslutning, hvis han vælger Manchester United. Det er selvfølgelig en fantastisk klub, men lige nu er holdet ikke dér, hvor de skal være, og jeg tror, at der vil være et alt for stort pres på ham fra første dag. 

- En ung fyr som ham skal ikke bære et hold som Manchester United. Marcus Rashford har båret holdet i denne sæson, hvilket hans krop nu kan mærke. Du er nødt til at være forsigtig med de unge spillere. 

- Hvis han skifter til Chelsea, Liverpool eller måske en klub i Spanien, vil han ikke skulle gå direkte ind og præstere. De vil lige så stille køre ham ind på holdet, hvilket vil gavne hans udvikling. 

Sancho har i denne sæson leveret 12 mål og 13 assists i Bundesligaen for Dortmund. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED