Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Premier League-træner: Dette engelske hold kan vinde Champions League

Af Redaktionen
26.10.2020 Kl. 15:56
Andre Villas-Boas har en fidus til Manchester City, som han mener kan vinde Champions League i denne sæson.

Portugisiske Andre Villas-Boas har en fortid i Premier League hos Chelsea og Tottenham.

I dag står han i spidsen for franske Marseille, der i morgen aften tager i mod Manchester City.

Og netop Marseilles engelske modstander fra Manchester er et hold, som kan gå hele vejen i år, mener den portugisiske træner.

– Manchester City er en maskine, som er klar til at vinde Champions League, siger Andre Villas-Boas på dagens pressemøde forud kampen.

Han har dog fulgt med i Manchester Citys kampe, så han ved godt, at det ikke står for godt til lige pt.

– De har måske ikke deres bedste periode lige nu, men de har kvaliteterne til at vinde.

Han giver stadig favoritværdigheden til Pep Guardiolas tropper, når det kommer til morgendagens kamp.

– De er stadig på et højere niveau end os, selvom de har lidt problemer, hvilket gør dem til favoritter i morgen, lyder det fra den portugisiske træner.

Marseille og Manchester City tørner sammen i morgen aften på Orange Vélodrome kl. 21.00.

Annonce