Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Premier League-manager i spil til Barcelona-job

Af Redaktionen
24.09.2021 Kl. 16:57
Den tidligere Premier League-manager Roberto Martinez sættes i forbindelse med jobbet som Barcelona-træner.

Ronald Koeman ligner en færdig mand i Barcelona.

Efter tre kampe i stribe uden sejr er den spanske storklub nu gået mere målrettet ind i arbejdet for at foretage en udskiftning på trænerposten.

Ifølge Goal har klubben nemlig forhørt sig hos den belgiske landstræner Roberto Martinez, hvorvidt han vil være interesseret i at overtage tjansen med at få rettet op på skuden.

På nuværende tidspunkt siges der ikke at være reelle forhandlinger mellem parterne, men Barcelona viser altså en interesse for den tidligere Premier League-manager, der både var i Wigan og Everton.

Og måske er interessen også gensidig, for det forlyder, at Martinez har fortalt det belgiske fodboldforbund, at han ser en mulighed for at stå i spidsen for Barcelona, hvor stjernerne efter Lionel Messi og Antoine Griezmanns exit nu hedder Frenkie De Jong og Marc-André ter Stegen.

Hvorvidt Belgien er villig til at slippe Martinez nu, er dog uvist, eftersom landet står over for en semifinale i Nations League i næste måned, mens der også næste år venter en VM-slutrunde, hvor Belgien må forventes at høre til blandt favoritterne.

Annonce