Tidligere Premier League-dansker spiller fodbold i Qatar med danske fans

af: Morten Bruun Jørgensen
/ Foto: Getty Images
Martin Laursen var i en række år aktiv i Premier League og på det danske landshold, og lige nu er han i Qatar for at deltage i en fodboldturnering sammen med danske fans.
Ifølge Jyllands-Posten er den tidligere Aston Villa-spiller en af Fifas mange legender, der bliver brugt til at formidle positive budskaber til det globale fodboldfællesskab, og i Qatar har han deltaget i FIFA Fan World Cup.
Her han sammen med danske fans deltaget i en turnering, hvor holdene spiller fem mod fem, og han ser ikke noget problem i at være taget til Qatar.
- Det er ikke op til lille mig at boykotte noget. Jeg er her for at støtte Danmark, siger han til Jyllands-Posten.
Han fortæller desuden, at der spiller en såkaldt legende på hvert af de deltagende hold.