Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere PL-spiller: Tottenham er stagneret

Af Rasmus Bendrup
01.11.2018 Kl. 15:19
Ifølge den tidligere Newcastle-spiller Mick Quinn er Tottenham gået i stå på grund af ejerne.

Tottenham har gang i bygningen af et nyt stadion, men på transfermarkedet agerede London-klubben slet ikke hvad angår tilknytning af spillere denne sommer.

Det kan ende med at koste dem dyrt, mener en tidligere Premier League-spiller i form af Mick Quinn, som har erfaring fra blandt andre Newcastle, hvor han spillede fra 1989 til 1992.

Han mener nemlig, at klubben er stagneret, fordi at ejerne, ENIC Group, ikke brugte penge.

– Med alle de penge, som der er i Premier League, er det vanvittigt, når ejerne ikke investerer. Specielt i et sommertransfervindue. Tottenham er et eksempel på, hvordan et hold kan stagnere, hvis man ikke køber ind. Det ser ud til, at de ryger ud af Champions League, og i Premier League er det bedste, de kan håbe på en tredje- eller fjerdeplads, lyder den kritiske vurdering fra Quinn ifølge Newcastle Chronicle.

Quinn sammenligner desuden situationen i Tottenham med dén i Newcastle, som ligeledes har set bedre dage spillemæssigt.

– Man har brug for målsætninger og transfermål i alle klubber, men Mike Ashley vil kun overleve i ligaen, og det er ikke godt nok. Med gode investeringer burde klubben være i den bedste halvdel af tabellen og kæmpe med om de europæiske pladser, afslutter han. 

Annonce