Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Arsenal-profil: For mange pointtab til at nå top fire

Af Asbjørn Sigsgaard
30.10.2020 Kl. 16:38
Arsenal håber på Champions League-kvalifikation, men Nigel Winterburn tror ikke på det projekt i denne sæson

Med seks kampe spillet i den nye sæson, har Arsenal vundet tre og tabt tre. Det rækker indtil videre til en placering som nummer 11 i tabellen, og ifølge klublegenden Nigel Winterburn skal klubbens tilhængere nok ikke sætte næsen op efter en alt for høj slutplacering, selvom der stadig er kun er tre point op til tredje- og fjerdepladsen.

– Når vi er halvvejs igennems sæsonen, vil vi vide, hvor Arsenal nok ender. Som fan håber jeg på, at de har en reel chance for at nå en slutplacering i top fire, når vi nærmer os enden, udtaler den tidligere forsvarsspiller ifølge Goal og fortsætter:

– Men med tanke på den nuværende form og den måde holdet spiller på, så kan jeg ikke se det ske. Vi vil smide for mange point, og de bedre hold vil trække fra resten i toppen.

Arsenal drager søøndag til Old Trafford, hvor en vigtig udekamp mod Manchester United venter. Der er kickoff kl. 17.30. 

Annonce