Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere Arsenal-angriber: Offensive tilføjelser har gjort Everton godt

Af Simon Jensen
09.09.2019 Kl. 19:38
Det lignede ikke nogen drømmestart på sæsonen, da Everton indledte 2019/20-sæsonen med fire points i tre kampe og blot en enkelt scoring. Imidlertid vendte målscoringen tilbage for The Toffees, der i de efterfølgende Premier League- og cup-kampe fik netmaskerne til at blafre.

Med to nyindkøb i front af Everton-startopstllingen – Alex Iwobi og Moise Kean – samt Richarlison, der kom til klubben i sommeren 2018, har Everton fået samlet sig en potent offensiv med masser af potentiale.

Det lover – ifølge den tidligere Arsenal-angriber Paul Merson – godt for The Toffees, der efter nederlaget i tredje runde på udebane mod nyoprykkede Aston Villa siden har slået hul på målbylden. 

– At blive slået af Aston Villa var en velsignelse i forklædning. Jeg tror, at det vækkede nogle spillere. Marco Silva ændrede sit hold efter den kamp, og det begyndte at klikke. De er et bedre hold nu med Alex Iwobi og Moise Kean, siger Paul Merson ifølge punchng.com. 

Everton møder i næste Premier League-runde Bournemouth på udebane. Den kamp afvikles søndag den 15. september med kampstart klokken 15:00 dansk tid. 

Annonce