Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller: Klopp fik fire år - Solskjær skal også have tid

Af Rasmus Bendrup
19.10.2019 Kl. 13:55
Den tidligere Manchester United-målmand Mark Bosnich mener, at Uniteds fans skal være tålmodige i forhold til Ole Gunnar Solskjær.

Livet er absolut ikke en dans på roser for Ole Gunnar Solskjær og Manchester United, som på nuværende tidspunkt ligger nummer 13 i Premier League.

Det betyder også, at den norske træner er blevet særdeles kritiseret, og at der har svirret rygter om, at Max Allegri skulle være klar til at overtage tøjlerne i klubben.

Det er dog noget vrøvl, mener den tidligere Manchester United-målmand, Mark Bosnich.

– Der er fra Uniteds fans en masse snak om, hvorvidt Ole Gunnar Solskjær skal blive eller fyres, men man bliver nødt til at have noget tålmodighed. Man kan ikke blive ved med at fyre træneren, og man bliver nødt til at give ham en chance. Jürgen Klopp fik fire år i Liverpool, og Ole har ikke engang haft ét. Han skal have tid, lyder vurderingen fra Bosnich ifølge Goal.

Ole Gunnar Solskjær blev ansat som cheftræner for Manchester United i december 2018.

Annonce