Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. United-spiller afslører grum fortid: Blev udsat for seksuelle overgreb

Af Emil Plovgaard
22.10.2021 Kl. 20:10
Som teenager blev Patrice Evra udsat for seksuelle overgreb af sin lærer, fortæller han i ny bog.

Patrice Evra åbner i en ny bog op for en fortid, der indtil nu har holdt på en hemmelighed.

Som teenager blev han udsat for seksuelle overgreb, og det skete af en lærer.

Det fortæller han i et interview med The Times, kort før franskmandens nye bog bliver langet over disken.

Han fortæller også, hvorfor han først fortæller om det nu.

– Da jeg først satte mig for at lave bogen, fortalte jeg ikke hele historien, fordi jeg skammede mig, og var bange for, hvad folk ville tænke, siger Evra til avisen.

– Nu vil jeg ud med det, for jeg vil ikke have, at folk ender i min situation, hvor de skammer sig.
 
– Jeg ønsker, at børn har modet og ikke beskylder dem selv, for det har jeg altid gjort.
 
Evra, der voksede op i en by tæt ved Paris, fortæller, at overgrebene fandt sted i lærernes hjem, der lå mellem skolen og hjemmet.
 
Moderen fik det at vide for to uger siden
 
For to uger siden fik hans mor det også at vide. Indtil videre har 40-årige Evra holdt det hele for sig selv.
 
– Først, når jeg er 40 år, er jeg i stand til at fortælle hende om det. Det kom som et stort chok for hende. Der var en masse vrede. Hun var ked af det, og sagde, at jeg ikke skulle fortælle om det i bogen, og at jeg skulle holde det for mig selv.
 
– Men, så sagde jeg: 'Mor, det handler ikke om mig. Det handler om andre børn'. Og så gik hun med til det, siger Evra.
 
I en alder af 24 år, da Evra spillede for AS Monaco, blev han ringet op af en journalist, der ville snakke om den gruopvækkende fortid. Men dengang afviste han, at det skulle være sandt.
 
– At jeg har levet med det så længe, er en af mine største fortrydelser, for jeg kunne have hjulpet så mange, angrer Evra.
 
I løbet af sine otte år på Old Trafford, vandt Patrice Evra det engelske mesterskab fem gange med Manchester United.
Annonce