Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. spiller: Klopp endte næsten i slåskamp med Milner

Af Daniel Sichlau
24.09.2021 Kl. 10:06
Ragnar Klavan fortæller i en podcast, at Jürgen Klopp og Milner nær var endt i håndgemæng

At Jürgen Klopp har temperament er ikke nogen stor hemmelighed, snarere tværtimod.

Den tyske manager har flere gange vist sin vrede side frem, når dommerkendelser eller aktioner på banen ikke huede ham.

Men ét er vrede over dommere og kampens forløb, når man står i det tekniske felt. Noget andet er hvad der sker i omklædningsrummet og her var frustrationerne absolut til stede mellem Liverpools manager og veteranen James Milner for fire år siden.

Det fortæller den tidligere Liverpool-spiller Ragnar Klavan i Betsafe Eesti Podcast.

– Klopp og James Milner kom nærmest i et fysisk slagsmål. Det var i en periode, hvor der var Boxing Day i England og de kom nærmest op at slås, men Milner trådte tilbage.

– Vi kunne se på Klopps øjne, at han ville være gået hele vejen, bare for at understrege sin pointe. Det var en meget stressende tid for ham også. Han under voldsomt pres.

Klavan fortæller at presset ramte Klopp hårdt, da der uden tvivl var store forventninger til tyskeren.

– Det var mit første og Klopps andet år i klubben. Hvad skal man gøre? Du skal være en god træner. Du er Jürgen Klopp som skal gøre alle spillerne til superstjerner. Presset begyndte at ramme ham.

Presset fik dog lagt sig efterfølgende og med tiden begyndte Klopps Liverpool at hive trofæer hjem. Dermed må man også formode at Milner og Klopp ikke har været i slagsmål siden.

Annonce