Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller afslører: Forsøgte at skade holdkammerat

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.10.2020 Kl. 08:47
Tom Brewitt indrømmer, at han prøvede at skade sin holdkammerat for endelig at få chancen fra start for Liverpool.

Hvis Tom Brewitt ikke siger dig noget, er det nok fordi, den 23-årige forsvarer aldrig fik sin debut for Liverpool. Han var ellers villig til at gå til så ekstreme længder for at få en kamp for førsteholdet, at han tilbage i 2016 prøvede at skade sine holdkammerater og konkurrenter bevidst.

Det fortæller han i Football Journeys Podcast.

Året var 2016, og Jürgen Klopp havde en regulær skadeskrise på hænderne, da både Mamadou Sakho, Kolo Toure og Martin Skrtel var dømt ude af FA Cup-kampen mod Exeter fra League Two.

Derfor øjnede Brewitt sin mulighed for at få debut og tog sagen i egen hånd for at sikre sig, at han ville få den. Det gik udover vennen Dan Cleary, der lignede den mest oplagte konkurrent og kandidat til en potentiel startplads for The Reds.

– I mit hoved var det mig eller Dan Cleary, der ville få debut i Liverpools næste førsteholdskamp. Vi var gode venner til da, men jeg tror, jeg kom til at afslutte det forhold, for jeg tog den beslutning, at det skulle være enten mig eller ham, og så gik jeg efter ham i træning, fortæller Brewitt til Football Journeys Podcast.

– Jeg sørgede for at komme tæt på ham til træning og under træningskampe, og jeg sørgede for at sparke til ham. Jeg prøvede ikke at skade ham slemt, men lige nok til, at han ikke ville være i stand til at spille.

Brewitt fik som bekendt aldrig sin debut for Liverpool, da Jürgen Klopp i stedet valgte at bruge Luis Enrique og Tiago Ilori i stedet. I dag står den 23-årige englænder klubløs efter et ophold hos Morecambe.

Annonce