Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. PL-spiller: Solskjær må væk - ikke engang Guardiola ville få dem i top fire

Af Jeppe Augustsen
09.10.2019 Kl. 10:23
Hvis det stod til Jermaine Jenas skulle Manchester United fyre Ole Gunnar Solskjær, selvom han ikke er klubbens største problem.

Med ni point på kontoen efter otte kampe er det Manchester Uniteds værste sæsonstart i 30 år. 

Det har sat gang i spekulationerne omkring Ole Gunnar Solskjærs, og Jermaine Jenas mener, at han skal fyres. 

– Beslutningen om at ansætte Solskjær på permanent basis var en beslutningen med hjertet – ikke hjernen. Efter deres værste start skal de nu træffe et valg, og jeg tror ikke, at klubben befinder sig i en situation, hvor de kan tænke med hjertet, skriver Jermaine Jenas i sin klumme på Daily Express.

– Der er også et forretningsmæssigt aspekt i det, og i denne situation skal man være nådesløs. Man må acceptere, at Ole er ikke manden. Hvorfor? Jamen, hvor er Manchester United efter 10 måneder med ham i spidsen? Tager det så lang tid at implementere sin spillestil? Bare se på Brendan Rodgers. Det har taget ham 20 kampe til at vise, at det er sådan, han spiller fodbold. 

– Man har allerede fundet ud af, hvordan Frank Lampard vil spille. Jeg ved ikke, hvad Oles stil er – eller hans system. Det er det, der får ham fyret – ikke et nederlag til Liverpool. 

– Manchester Uniteds problem er ikke nødvendigvis Ole. Klubben har ingen vision om. På banen er de middelmådige, men det er svært at skyde skylden på spillerne. Guardiola kunne stå i spidsen for dette hold, og de ville ikke ende i top fire. De gør deres bedste, lyder det fra Jenas. 

Annonce