Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller: Thiago er et dårligt match til klubben

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.01.2021 Kl. 14:38
Didi Hamann er ikke overbevist om, at Thiago Alcantara forbedrer Liverpool.

Thiago Alcantara har fået stor ros for sine enkelte foreløbige optrædener i en Liverpool-trøje, men Didi Hamann, der har været vant til at se den spanske midtbanespiller uge efter uge i Bundesligaen, er ikke helt overbevist om, at den tidligere Bayern München-spiller bliver en succes på sigt.

– Jeg kan sige, at han er en god spiller med masser evner på bolden, men der var aldrig noget øjeblik i Bayern, hvor folk sagde, at han måtte være første mand på holdkortet, så jeg er lidt forsigtig, når det omhandler ham og Liverpool, fortæller Hamann til Talksport.

– Han spiller en anden form for fodbold, end Liverpool er vant til. Han kan lide at være meget i boldbesiddelse, men Liverpool var altid bedst, når de ikke var på bolden, genvandt den, og så hurtigt fik den fremad. Så det bliver interessant at se, om han ændrer holdets dynamik, nu hvor han står til at spille mere fast.

 

 

 

Annonce