Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller med kontroversiel holdning: "Forbyd alkohol"

Af Emil Plovgaard
30.06.2022 Kl. 13:13
Den tidligere Liverpool-spiller Stan Collymore er af den overbevisning, at fodboldklubber bør forbyde deres spillere at indtage alkohol.
Jack Grealish har tilbragt sin ferie på Ibiza og Las Vegas. To steder, som er berømte for deres tilgang til fest og ballade.
 
Den engelske landsholdsspiller er da også ad flere omgange dukket op i den engelske presse med historier om et massivt alkoholforbrug.
 
Nu kommer den tidligere Liverpool-spiller Stan Collymore med et ønske om, at fodboldklubber forbyder sine spillere at indtage alkohol på grund af, at den hæmmer den fysiske formåen.
 
Det gør han i sin klumme hos tabloidavisen Daily Mirror.
 
– Jeg ved, hvilket trauma, han har været igennem på grund af min egen naive tilgang, dengang jeg var aktiv, og jeg kan se lighederne. Han er nødt til at lære, at han ikke længere er Jack fra Brum (slang for Birmingham, hvor Grealish kommer fra, red.), men at han nu er fælles eje, og det er derfor, mit budskab står klart: "Ændr venligst kurs, knægt, og vid, at den pris, du betaler af det, du gør, ikke bærer noget godt med sig, mener Collymore.
 
– Det har jeg sagt til alle festaberne, som regelmæssigt bringer sig på forsiden af aviser og hjemmesider, og jeg håber, at han snart vil efterleve mit råd. Så skørt, som det nu kan lyde for personer, der ikke interesserer sig for sport, så kunne jeg ønske mig, at fodboldklubberne forbyder spillernes alkoholindtag.
 
– Forskningen er der. Alkohol hæmmer den atletiske formåen, og det er derfor Cristiano Ronaldo, Zlatan Ibrahimovic og James Milner holder sig væk. Det har de tre ikke lidt skade af, vel? 
 
Stan Collymore spillede for Liverpool i perioden fra 1995 til 1997. I samme periode står han noteret for tre engelske A-landskampe.

Annonce