Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Liverpool-spiller: Klopp skal vinde et trofæ denne sæson

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.09.2018 Kl. 10:18
Phil Thompson mener, Klopp bør vinde et trofæ denne sæson med den trup, som tyskeren har til rådighed.

Liverpool har været i trofætørke siden Carling Cup-sejren i 2012,  men det er på tide, at Jürgen Klopp ender den og tilføjer et nyt trofæ til The Reds' samling.

Det mener den tidligere Liverpool-forsvarer Phil Thompson i hvert fald, for nu kan man ikke længere undskylde sig med, at truppen er mangelfuld.

– Jürgen skal vinde et trofæ i år. Med den kvalitet, som hans trup nu har, skal han vinde et trofæ, siger Thompson til Sky Sports.

Onsdag møder Klopp & Co. Chelsea i Carabao Cuppen, og selvom turneringen er den mindst prestigefyldte af de engelske trofæer, ville Thompson ikke have noget mod, at Klopp startede med at vinde den.

– Det ville være stort, og jeg ville elske, hvis klubben vandt Carabao Cuppen, for det er et trofæ, siger Thompson.

– Det er en stor mulighed, og jeg ville med glæde tage Carabao Cup-trofæet, men du bliver selvfølgelig nødt til at vide, hvor dine prioriteter ligger, hvilket de fleste trænere også gør og foretager ændringer i de tidlige runder af turneringen. 

 

Annonce