Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. holdkammerat: Sala skrev, at han var bange inden flyveturen

Af Jeppe Augustsen
22.01.2019 Kl. 21:32
En tidligere holdkammerat til Emiliano Sala fortæller nu, at Emiliano Sala skrev til en ven, at han var bange ombord på flyet til Cardiff.

Håbet om at finde Emiliano Sala i god behold begynder at svinde ud.

Den nye Cardiff-angriber var ombord på et privatfly, der skulle fra Nantes til Cardiff, men man mistede forbindelsen til flyet, da det krydsede Den Engelske Kanal.

Man formoder, at flyet er styrtet ned i havet, og sandsynligheden, for at Emiliano Sala og piloten er i live, er meget lille. 

I Nantes er man i stor sorg, og nu fortæller Diego Rolán, som er tidligere holdkammerat med Sala i Bordeaux, at den argentinske angriber var bange for sikkerheden, inden han gik ombord på flyet til Cardiff.

– Emiliano sendte en besked til en ven inden flyveturen og skrev til ham, at han var bange. Hvis der skete noget, og de ikke ville snakke sammen igen, vidste han, hvad der var sket, siger Diego Rolán til Radio 1010 AM ifølge Get French Football News.

Politiet har i dag ledt efter flyet med både og fly, men uden held. Eftersøgningen fortsætter onsdag morgen, når solen står op igen.

Annonce