Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller: Fodboldverdenen har brug for Mourinho

Af Rasmus Bendrup
08.12.2019 Kl. 20:16
José Bosingwa mener, at det er vitalt, at José Mourinho er i job i fodboldverdenen.

José Mourinho er tilbage i Premier League, hvor han nu træner Chelseas ærkerivaler, Tottenham, ligesom han tidligere har været træner for Manchester United.

Det var han med blandet succes, hvilket nogle også har stillet spørgsmålstegn ved i forbindelse med ansættelsen hos Tottenham.

Én af Mourinhos tidligere spillere kommer ham dog nu til undsætning. José Bosingwa, der spillede back for Mourinhos tidligere klub, Chelsea, fra 2008 til 2012, siger nemlig til Goal, at fodboldverdenen har brug for portugiseren, og at han bliver en succes i Tottenham.

– Jeg synes, at fodboldverdenen har brug for Mourinho. Jeg er glad for, at han er tilbage. Jeg håber, at han kommer til at gøre det godt, for han er en af verdens bedste trænere, så jeg føler mig sikker på det. 

José Bosingwa nåede ikke at spille under Mourinho i Chelsea, men han var under portugiserens vinger i Porto fra 2003 til 2004.

Annonce