Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-spiller: Arsenal kan ligge under stregen til nytår

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2019 Kl. 10:26
Jason Cundy har ikke mange rosende ord til overs for Arsenal i øjeblikket.

Arsenal er officielt inde i sin værste stime i 42 år med ni kampe uden sejr, og det kan blive meget værre, før det måske igen lysner.

Det mener den tidligere Chelsea-forsvarer Jason Cundy, der efter torsdagens nederlag hjemme mod Brighton gav Arsenal-spillerne en hård medfart.

– I første halvleg var Arsenal patetiske, virkeligt patetiske. De var en joke, så dårlige var de, sagde Cundy til The Sports Bar.

– I anden halvleg forsøgte de sig, men i første halvleg var de tandløse og udviste ingen rygrad. De var forfærdelige, og Brighton var klart det bedste hold på banen.

Klubbens midlertidige manager Freddie Ljungberg udtalte sig ikke i samme termer efter nederlaget, men han erkendte også, at holdet virkede skræmte i første halvleg.

Svenskeren erkendte samtidigt, at truppen har desperat brug for et selvtillidsboost og en sejr, men Cundy frygter, at det kan blive endnu værre for The Gunners.

– De har ikke vundet en Premier League-kamp i to måneder og har Manchester City og Chelsea på kampprogrammet inden nytår, udtalte Cundy.

– Jeg mener det dybt seriøst, når jeg siger, at de kan befinde sig under nedrykningsstregen, når vi runder det nye år.

Lige nu ligger Arsenal fem points over nedrykningsstregen.

 

Annonce