Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Chelsea-kaptajn sviner Sarri: Svært at have respekt for ham

Af Emil Plovgaard
04.04.2020 Kl. 15:26
Der var gnidninger i forholdet mellem Gary Cahill og Maurizio Sarri. En svær begyndelse stod aldrig til at redde.

Den tidligere Chelsea-anfører, Gary Cahill, erkender, at det er svært at have respekt for, hvad Maurizio Sarri gjorde under sit ophold i klubben. Deres forhold var umuligt at redde, lyder det endvidere.

Den tidligere Chelsea-forsvarer, som spillede otte år på Broen, føler, at han aldrig fik en fair chance af den italienske træner.

Sarri modtog stor kritik af Chelseas fans på trods af, at han førte holdet frem til en placering i top-fire og en Europa League-titel.

Heller ikke Cahill har megen ros tilovers for italieneren. Han havde svært ved at komme på hold, fordi han kom for sent ind på, hvad det var, Sarri ville.

– Jeg var med England til VM i 2018, hvor vi nåede frem til semifinalerne. Derfor missede jeg også en stor del af pre-season, fortæller Cahill.

– Sarri lagde stor vægt på taktikkerne, måske endda for meget vægt. Og alt det gik jeg glip af. Da jeg kom tilbage, blev jeg aldrig introduceret for hans visioner, og det kom til at koste, uddyber Cahill.

– Det er svært at have respekt for den måde, han gjorde tingene på. Men jeg har stor respekt for klubben og dens spillere, afslutter Cahill.

 

Annonce