Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Arsenal-spiller overrasket over Fabregas-kommentar: Du løb ikke meget

Af Jeppe Augustsen
28.03.2020 Kl. 11:47
Bacary Sagna er overrasket over at høre Cesc Fabregas' seneste kommentarer.

– I mine to-tre sidste år i Arsenal følte jeg, at Robin van Persie og Samir Nasri var de eneste, som var på mit niveau rent mentalt og teknisk. Det er ikker arrogant at sige. Det var sådan, jeg følte det dengang.

Sådan lød det fra Cesc Fabregas tidligere på ugen.

Disse kommentarer overrasker den tidligere Arsenal-spiller, Bacary Sagna, som på det tidspunkt spillede sammen med den spanske midtbanespiller.

– Jeg var overrasket over at læse det. Han skulle være en af holdets leder, og som leder snakker man ikke sådan om sin klub. Han er en god fyr, og det er han stadig, men jeg blev overrasket, siger Sagna til GOAL.

– Arsenal gjorde ham til den spiller, han er, og at sige dette er en smule hårdt, fordi jeg er ikke sikker på, at han var en eksemplarisk spiller i alle sine sæsoner.

– I pressen snakkede man meget om, at han ikke løb nok og ikke gjorde sine defensive pligter. De andre spillere kunne sige, at han burde løbe mere'. 

– Hvis man ser på Liverpools hold i dag, så løber hele holdet. Det er et hold. Måske havde vi ikke den rette ånd på holdet dengang, og måske løb vi ikke nok, og det kan være grunden til, at vi ikke vandt noget, lyder det fra Sagna.

Annonce