Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tid. United-spiller: Solskjær burde også erstatte "frygtelige" Maguire

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2021 Kl. 09:37
Paul Parker har ikke megt til overs for Harry Maguire.

Paul Parker spillede fem sæsoner i Manchester Uniteds defensiv, så han ved lidt om kunsten at holde modstanderholdet fra at score. Han føler bare ikke, at det samme kan siges om Harry Maguire, som Ole Gunnar Solskjær også burde overveje at erstatte.

Flere engelske medier peger på, at Manchester United har store planer om at hente en midterforsvarer til sommer, men der er ideelt set tale om en partner til Maguire snarere end en afløser. Paul Parker ville bare ønske, at man også hentede en erstatning til anføreren.

– Der er tale om at bringe en ny makker til Maguire ind, men jeg ville forsøge at hente to. Hvorfor kan man ikke vende den om og sige, det er en makker til Lindelöf? – Maguire er ikke nogen leder, han spiller kun for sig selv, og han står alt for dybt, siger Parker til The Sun.

– Ved målet mod Sheffield United satte han David de Gea i en frygtelig situation, og det var ham, der lavede en frygtelig clearing, som målmanden efterfølgende fik skylden for.

Parker håber, at man henter spillere, som kan øge konkurrencen om startpladserne, så Maguire måske også kan oppe sit niveau på samme måde, som Luke Shaw har gjort efter Alex Telles' ankomst.

– Når man bringer konkurrenter ind, forbedrer det altid spillerne. Se bare, hvordan Shaw er blevet langt bedre på grund af Telles, mener Parker.

 

Annonce