Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank vil hente 24-årig Liverpool-spiller

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.06.2021 Kl. 09:49
Neil Jones fra Goal skriver, at Brentford er en af klubberne, der viser interesse i at hente Harry Wilson.

Tidligere fredag formiddag skrev vi, at Benfica ifølge Football Insider havde indledt forhandlinger med Liverpool om Harry Wilson. Nu melder Neil Jones fra Goal så, at forhandlingerne mellem The Reds og portugiserne nu er brudt sammen, ligeså hurtigt som de startede.

Liverpools valuering på omkring £12 millioner var angiveligt for meget for Benfica, men til gengæld udviser Thomas Frank og oprykkerne fra Brentford også interesse i den 24-årige waliser. Det samme gør West Brom, skriver Jones.

Wilson har været udlejet flere sæsoner i streg til klubber som Bournemouth, Hull, Cardiff og Derby, men denne sommer er Liverpool kun interesseret i at sælge ham permanent.

 

Annonce