Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Frank roser sig selv efter FCK-sejr

Af Morten Jørgensen
06.11.2025 Kl. 13:18

Thomas Frank og Tottenham fik tidligere i denne uge oprejsning efter weekendens nederlag mod Chelsea i Premier League. 

I tirsdagens Champions League-kamp mod de danske mestre fra FC København var der ikke tvivl om, hvem der var det bedste hold på banen. 

Tottenham vandt 4-0 trods et direkte rødt kort i anden halvleg, og sejren kunne sagtens have været større. Richarlison brændte eksempelvis et straffespark. 

Forud for opgøret var Tottenham udråbt som en ret klar favorit, men alligevel er Thomas Frank ikke bleg for at rose sig selv. 

Thomas Frank peger på afgørende ting 

– Måske steppede vi lige et ekstra gear op, fordi FCK er et rigtig godt hold, der gør det rigtig godt i Europa. 

– Jeg var meget opmærksom på, at de kunne komme og være svære på alle mulige parametre, så derfor vil jeg hellere give kredit til mig selv, sagde Thomas Frank til Viaplay efter sejren i London.

Den danske cheftræner lykkedes med at sætte sit hold godt op efter den enormt undervældende præstation mod Chelsea i lørdags. 

Næste opgave for The Lilywhites er lørdag eftermiddag hjemme mod Manchester United i Premier League. Der er allerede kampstart klokken 13.30, og opgøret kommer til at blive sendt på Amazon Prime.

Annonce
Annonce

Arsenal syner stor dansk profil

Af Morten Jørgensen
06.11.2025 Kl. 12:09

Arsenal har et rigtig godt øje til en dansk spiller, som gennem et godt stykke tid også har markeret sig med gode præstationer. 

Tidligere på ugen kunne mediet Bold fortælle, at den engelske storklub har sendt scouts afsted for at kigge nærmere på midtbanespilleren Silas Andersen i løbet af denne sæson. 

Meldingen fra mediet gik også på, at The Gunners formentlig vil være til stede i forbindelse med aftenens Conference League-kamp. 

Silas Andersen spiller til daglig for den svenske klub BK Häcken, som torsdag aften skal op mod Brøndbys overmænd i form af Strasbourg. 

Hvem er Silas Andersen?

Han er 21 år gammel og har været en del af FC Københavns ungdomsarbejde, inden han i 2021 foretog et opsigtsvækkende klubskifte. 

Han fik et tilbud om at skifte til den italienske storklub Inter, hvor han blev en del af deres U19-mandskab. 

Efter et par år med en del kampe for ungdomsholdene hos Inter drog han videre til hollandske Utrecht, hvor han kæmpede for at slå igennem på førsteholdet. 

Det lykkedes imidlertid ikke, og i januar skiftede han så til BK Häcken, hvor han straks har fået masser af spilletid og er blevet en stor profil. 

Derfor var der også bud efter ham fra FC København i sommerens transfervindue, men han er stadig i den svenske klub, hvor han har kontrakt til udgangen af 2028. 

Premier League lurer i horisonten for danskeren

Om Arsenal og Premier League på et tidspunkt bliver aktuelt for Silas Andersen, må tiden vise, men han er selv meget opsat på at komme til England. 

I oktober talte Bold med midtbanespilleren, som var afsted med U21-landsholdet, og her lagde han ikke skjul på sin drøm om at komme til Premier League på et tidspunkt. 

– Premier League er jo Premier League. Det kunne være fedt at komme til, sagde han. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce