Thomas Frank modtager forfærdelige nyheder
Den danske cheftræner Thomas Frank har allerede sat sit tydelige spor i Tottenham.
Klubben fra det nordlige London hentede i sommer en lang række profiler, men det ændrer ikke på det faktum, at Spurs arbejder videre frem mod januars transfervindue – især med fokus på at styrke angrebet.
Et af de mest interessante navne er Ivan Toney, der tidligere brillerede i Brentford, inden han tog til Al-Ahly.
Ifølge David Bentley, som udtaler sig til Sky Sports, er den 29-årige angriber klar på et comeback i Premier League – og særligt hos Thomas Frank.
Bentley understreger, at Toney ser Spurs som den ideelle destination, hvis han vil tilbage i landsholdsvarmen og spille sig mod en VM-plads.
Tottenham har også haft øjnene på Dusan Vlahovic, mens fremtiden for Richarlison, Dominic Solanke og Randal Kolo Muani fortsat er uafklaret, hvilket øger behovet for en ny frontangriber.
Glem det, Thomas Frank
Al Ahli-direktør Rui Pedro Braz fortæller nu, at de ikke vil sælge deres stjerneangriber.
– Ivan Toney er en topspiller, en topangriber. Rygterne om hans mulige exit i januar er IKKE sande.
– Det er bare ikke sandt. Vi regner med ham, det giver ingen mening at tage emnet op i november, lyder det fra Braz ifølge veloplyste Fabrizio Romano.
Dermed tyder det ikke på, at Toney vender tilbage til Premier League lige foreløbigt.




