Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Thierry Henry om United-legende: Alle i Arsenal var bange for ham

Af Emil Plovgaard
04.05.2021 Kl. 18:20
Thierry Henry fortæller, hvorfor alle i Arsenal var bange for United-legenden.
For nylig blev Thierry Henry indlemmet som en del af 'Hall of Fame' i Premier League.
 
I en optræden på Sky Sports' Monday Night Football (MNF) blev den tidligere Arsenal-angriber bedt om at vælge seks spillere, der ifølge ham burde indgå i 'Hall of Fame'.
 
Franskmanden fik blandt andre plads til Paul Scholes og Frank Lampard, mens der eksempelvis ikke var plads til Steven Gerrard.
 
Om valget af førstnævnte fortæller Henry således:
 
– Alle ved, at jeg elsker Steven Gerrard. Og det ved han også. Men Paul Scholes…
 
– Når vi spillede mod United – I ved selv, hvilket hold, de havde og hvor gode de var – forsøgte vi alle at stoppe ham. Han fik alt til at falde på plads på det hold.
 
– De afleveringer, han kunne lave til angriberne og hvordan han kunne score 23 meter (25 yards) udefra. Vi var alle bange for ham, siger Henry i Sky Sports-showet.
 
Herunder kan du i øvrigt se, hvilke spillere, som både Thierry Henry og Jamie Carragher valgte i deres 'Hall of Fame'.

Annonce