Thierry Henry: Dette er problemet i Manchester United
Manchester United har ikke fået den bedste start på sæsonen.
I Premier League er det blot blevet til seks point i de første fem kampe, hvilket efterlader dem på 13. pladsen.
I studiet hos CBS Sports bliver Arsenal-legenden, Thierry Henry, spurgt ind til, hvorfor det ikke kører for Manchester United.
Og han mener, at det er altafgørende for Manchester United er, at Erik ten Hag bliver drivkraften for en ny æra i klubben, som man har set hos andre Premier League-klubber.
– Ud fra mit synspunkt ser det ud til, at Mikel Arteta er chefen i Arsenal. Der er nogle personer, som er på lige fod eller bag ham – ingen er foran ham, siger Thierry Henry til CBS Sports.
– Lige nu er der en magtkamp i Manchester United. Hvem er i spidsen? Man er nødt til at give nøglerne til manageren.
– Liverpool gjorde det med Jürgen Klopp. Manchester City gjorde det med Pep Guardiola. Arsenal er i gang med det med Mikel Arteta.
– Jeg tror, at det er dét, der mangler (i Manchester United). Man skal have tillid til manageren, men bestemmer han, hvem der kommer til klubben? Det er også vigtigt, lyder det fra Thierry Henry.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Premier League-klub grinede af Manchester Uniteds tilbud
3. Afsløring: Tottenham kan købe Kane tilbage