Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Teorier om korruption kører mod skandaledommere

Af Morten Bruun Jørgensen
02.10.2023 Kl. 06:43
Konspirationsteorierne er nu begyndt at rulle.

I visse Liverpool-kredse bliver der nu konspireret om, at Darren England og Dan Cook er indblandet i korruption. 

48 timer før opgøret mellem Tottenham og Liverpool, hvor de stod bag en kolossal fejl, der kostede Liverpool en scoring, var Darren England nemlig VAR-dommer til et opgør i De Forenede Arabiske Emirater, mens Dan Cook også her var assistent i VAR-rummet. 

Den historie kom The Times med søndag, og det har sidenhen fået en række personer, primært Liverpool-fans, til at tænke på en mulig korruptionssag på sociale medier, fordi Manchester City er ejet af Sheikh Mansour, der er vice-præsident for De Forenede Arabiske Emirater. 

 

Blandt andre sætter Daily Mirror-journalisten David Maddock nogle ord på den situation, der nu er opstået. 

– En menneskelig fejl kan simpelthen ikke forklare den frygtelige beslutning. Det stinker, skriver han på Twitter.

– Det ser forfærdeligt ud, at de begge har dømt i De Forenede Arabiske Emirater 48 timer tidligere. Begge skal suspenderes nu og efterforskes grundigt. Den fulde lydversion af episoden skal frigives.

– Det er farligt territorium for Premier League, for de har ikke råd til, at der stilles nogen spørgsmål til dommernes integritet, og nu kommer de spørgsmål helt fortjent.  

Søndag udsendte Liverpool også et statement, hvor klubben gjorde det klart, at man mener, at sportens integritet er blevet undermineret.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. "Bizart" – Endnu en VAR-brøler i Premier League?

2. Afsløring: Så meget koster en fyring af Erik ten Hag

3. Januarskifte på vej? Dansker topper Newcastles ønskeliste

4. Neville om VAR-dommere: Dette bør straffen lyde på

5. VAR-skandale? Liverpool blev snydt, viser linjer fra TV-station

Annonce