Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hags rådgivere rasende på United - har brudt løfter

Af Emil Plovgaard
14.08.2022 Kl. 08:17
Manchester United har haft et undervældende transfervindue indtil videre, mener Erik ten Hags rådgivere.

To kampe. To nederlag.

Det er facit for Manchester United i Premier League under klubbens nye manager, Erik ten Hag.

De Røde Djævle har hentet Tyrell Malacia, Lisandro Martinez og Christian Eriksen i sommerens transfervindue.

Samtidig har klubben skilt sig af med spillere som Paul Pogba, Edinson Cavani, Juan Mata, Nemanja Matic og Jesse Lingard, der sammenlagt har frigjort 8,8 millioner kroner i løn om ugen.

I forhold til, hvad de andre rivaler i Big Six-klubberne har hentet ind, er det stærkt undervældende, mener Erik ten Hags rådgivere ifølge Daily Mirror.

De er rasende på klubben, som inden sæsonstart havde lovet hollænderen fem nye spillere, skriver avisen.

Også situationen omkring Cristiano Ronaldo er skamfuld, mener rådgiverne, der endnu engang mener, at ledelsen i klubben har et ansvar herfor.

Erik ten Hag og Manchester United kommer på en svær opgave i næste Premier League-kamp, hvor Liverpool er modstanderen. Kampen spilles næste mandag klokken 21 på Old Trafford. 

Annonce