Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ten Hag overtrumfede: Denne spiller ville rekrutteringsteamet hente

Af Jeppe Augustsen
18.07.2022 Kl. 20:30
Erik ten Hag fik angiveligt sin vilje, da man skulle udpege, hvilken spiller der skulle hentes til klubben.

I weekenden kunne Manchester United bekræfte en aftale med Ajax om en transfer af Lisandro Martinez.

Argentineren mangler fortsat at bestå sit lægetjek og modtage sin arbejdstilladelse, før skiftet er en realitet.

Det forlyder nu, at Erik ten Hag måtte presse på for at få denne signing i hus.

Artiklen fortsætter under videoen

Daily Telegraph melder, at Manchester Uniteds rekrutteringsteam helst så Pau Torres fra Villarreal blive hentet til Old Trafford, men de blev altså overtrumfet af Erik ten Hag. 

Han ville nemlig have Lisandro Martinez, som var en stor profil for ham i Ajax, og han bliver nu klubbens tredje signing denne sommer.

Ajax har oplyst, at Manchester United betaler €57,37 millioner for Lisandro Martinez, og beløbet kan stige med yderligere €10 millioner i potentielle bonusser.

Om Lisandro Martinez har Erik ten Hag udtalt følgende:

– Jeg analyserede Manchester United sidste år i venstre side af forsvaret. Han er venstrefodet, og det er en fordel, når vi har boldbesiddelse. Så kommer han også med en sydamerikansk ånd – meget aggressiv, lyder det fra ten Hag.

Annonce