Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Telegraph: Cardiff kan ende med at sagsøge Nantes for uagtsomhed

Af Kalle Thue Gregersen
17.02.2019 Kl. 11:35
Hvis Cardiffs interne undersøgelser af flystyrtet viser, at pilot Dave Ibbotson ikke havde den nødvendige licens til at flyve, kan klubben ende med at sagsøge Nantes. Det melder The Telegraph.

Der har været utallige skriverier om det tragiske flystyrt, der kostede Emiliano Sala og formentlig også Dave Ibbotson livet den 21. januar. 

Nantes har truet Cardiff med at hive dem i retten, hvis ikke de betaler transfersummen for Emiliano Sala, der menes at have kostet £15 millioner. Premier League-klubben har dog sat samtlige betalinger på pause, fordi de gerne vil til bunds i sagen for at se, hvem der kan påtage sig skyldsspørgsmålet. 

Nu indskriver The Telegraph en ny drejning til historien. Avisen har fået fortalt, at Cardiffs interne undersøgelser viser, at der er ingen beviser for, at piloten Dave Ibbotson havde den nødvendige licens til at flyve med passagerer i et erhvervmæssigt henseende. 

Nogle af disse spørgsmål kan formentlig blive besvaret inden længe. Air Accidents Investigations Bureau (AAIB) vil formentlig offentliggøre deres rapport i næste uge, og hvis det viser sig, at Ibbotson ikke havde den fornødne licens, kan Cardiff ende med at sagsøge Nantes for uagtsomhed. 

Hvis Cardiff får succes med anklagen, kan det betyde, at Nantes må lave et prisnedslag på Sala. Derudover kan Cardiff også rejse et spørgsmål om ejerskabet af Sala på dødstidspunktet.

Den walisiske klub mener nemlig ikke, at Sala var blevet registreret til at spille i Premier League, da han afgik ved døden, hvilket kan få Nantes til at skære endnu mere af prisen af. 

Annonce