
Declan Rice er allerede en formidabel spiller med potentiale til meget, meget mere, men han er ikke en spiller værd £100 millioner. Så når West Ham angiveligt smækker et sådan prisskilt på den centrale midtbanespiller, betyder det i praksis "hold nallerne væk" til Manchester United og Liverpool.
Begge klubber er gennem den seneste måneds tid blevet kædet sammen med den 22-årige West Ham-profil, men i en tid præget af finansiel usikkerhed på grund af coronakrisen er det simpelthen umuligt at se en af de engelske storklubber - eller nogen andre - betale £100 millioner for en spiller som Rice.
Ifølge Simon Jordan fra Talksport skulle West Ham dog slet ikke ville overveje et salg, medmindre et bud nærmer sig det trecifrede millionbeløb i pund.
- Sullivan (West Ham-medejer, red.) har allerede fortalt mig, at der skal bydes højere end £100 millioner, før West Ham overhovedet vil overveje et salg. Vi må vente og se, hvad der sker på den front, fortæller Jordan til Talksport.
Det kan selvfølgelig også være West Hams forsøg på at stille sig selv stærkt forud for en mulig forhandlingssituation til sommer, men selv bud på £70, £80 eller £90 millioner er svære at forestille sig.
Â
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Guardiola brød forbandelse: Femte gang var lykkens
- Real Madrid holdt fast i føringen: Klar til semien
- Bjørnebyes klare opgave: Skal opbygge kultur i AGF
- To ekstra med: De skal sende SønderjyskE i finalen
- Serbere straffet for racistiske Zlatab-råb
- Liverpool undskylder bus-angreb: Skamfuld opførsel
- To FCM-profiler ude af truppen mod SønderjyskE