Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Teenager står foran debut i Liverpool-trøjen

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2022 Kl. 20:52
En af teenagerne i Liverpools trup kan få debut i morgen aften.

Det er efterhånden fire måneder siden, at Calvin Ramsay blev præsenteret som Liverpool-spiller, men han har endnu ikke fået sin debut for The Reds. Det kan han dog meget vel få tirsdag aften.

For den 19-årige skotte er kommet sig over en rygskade, der indtil videre har plaget ham, og nu er der mulighed for, at han kommer til at spille en rolle i Champions League-opgøret mod Napoli.

Også Ibrahima Konaté kan komme til at spille i opgøret efter en skade, der har begrænset franskmanden til blot to optrædener i denne sæson.

– Jeg tror, der er en god chance for, at Ibou kommer til at spille, sagde Jürgen Klopp på mandagens pressemøde.

Liverpool har fortsat mulighed for at snuppe førstepladsen i gruppen, men det kræver en sejr på mindst fire mål mod det formstærke italienske mandskab, og derfor kan det tænkes, at Jürgen Klopp vil give en eller flere profiler et tiltrængt hvil.

Annonce