Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Taylor om Burnley-krise: Ingen grund til panik

Af Søren Nørgaard
20.11.2018 Kl. 18:19
Burnley-spilleren Charlie Taylor er sikker på, at manager Sean Dyche kan få klubben tilbage på vindersporet.

Burnley var den positive overraskelse i sidste sæson, da Sean Dyches tropper endte på 7. pladsen i Premier League. Den høje placering betød, at The Clarets tidligere på sæsonen spillede kvalifikation til Europa League-gruppespillet. 

Succesen fra sidste sæson har klubbens spillere dog haft svært ved at få videre til denne sæson. Det efterlader klubben på 15. pladsen efter 12 spillerunder og Burnley har blot formået at vinde to kampe i denne sæson.

Trods den dårlige sæsonstart har panikken ikke spredt sig i spillertruppen. Det forsikrer Charlie Taylor:

– Det har ikke været en god sæsonstart, men der er ingen grund til at gå i panik. Det har manageren forsikret os, forklarer den engelske forsvarsspiller.

Charlie Taylor har i denne sæson etableret sig som fast starter for Burnley og den 25-årige forsvarsspiller har stor tiltro til, at manager Sean Dyche får vendt den kedelige stime:

– Manageren er meget erfaren og har tidligere prøvet at stå i vanskelige situationer. Det er stadig tidligt på sæsonen og meget kan nå at ske. Manageren er meget rolig og det er vigtigt for os. Det skal nok vende, slutter Charlie Taylor.

 

Annonce