Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tampen brænder: Tidl. Liverpool-profil ser United som god mulighed

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.11.2019 Kl. 14:20
Emre Can skulle angiveligt se et skifte til Manchester United som en attraktiv mulighed, skriver Gazzetta dello Sport.

-Situationen bliver nødt til at ændre sig.

Sådan sagde Emre Can efter Tysklands nedslagtning af Nordirland forleden, og der er en række klubber, som er klar til at hjælpe den tildligere Liverpool-spiller med at ændre status quo.

Gazzetta dello Sport skriver nemlig, at Manhcester United, Paris Saint-Germain og Bayern München alle svæver rundt om spilleren, der stort set ikke har fået spilletid under Maurizio Sarris styre i Juventus.

The Red Devils, der godt kunne bruge en forstærkning til midtbanen – særligt hvis Nemanja Matic får lov at skifte til januar – skulle dog ikke være Cans førstevalg.

Tysk som han er, så foretrækker han selvfølgelig Bayern München efterfulgt af Paris Saint-Germain. Det efterlader altså Manchester United som tredjevalg, men Gazzetta dello Sport betegner stadig et skifte til Old Trafford som en "attraktiv mulighed" for Can.

At stå bagerst i køen er ikke nødvendigvis noget, som får Manchester United til at græde snot heller. Sky Sports har tidligere skrevet, at The Red Devils havde Emre Can som muligt transfermål, men at den tyske midtbanespiller heller ikke var førstevalg til at forstærke Ole Gunnar Solskjærs midtbane.

 

 

Annonce