Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Talksport erfarer: Ralph Hasenhüttl bliver ny Southampton-træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2018 Kl. 09:48
Fodboldmediet skriver tirsdag, at den tidligere RB Leipzig-træner bliver udnævnt som ny Southampton-træner.

Southamptons nye træner bliver Ralph Hasenhüttl, erfarer Talksport, efter forhandlinger med klubben angiveligt startede mandag.

– Hasenhüttl bliver den nye Southampton-træner. Han kommer ikke til at stå i spidsen for holdet i morgen mod Tottenham, men han vil være træner, når Southampton møder Cardiff i weekenden, fortæller Talksport-journalisten Alex Crook.

Den østrigske træner er måske ikke noget velkendt navn, men har tidligere stået i spidsen for blandt andre Ingolstadt og RB Leipzig, som han forlod sidste sommer.

– Han har ry for at spille offensiv fodbold og for at give unge spillere chancen, hvilket er noget, som Saints sætter stor pris på, og jeg tror, at Southampton håber på, at Hasenhüttl kan blive den nye Mauricio Pochettino.  Ham kendte vi heller ikke før, han blev udnævnt, fortæller Alex Crook.

Intet er som bekendt blevet bekræftet officielt fra Southamptons side, men meget tyder på, at den vikarierende Saints-træner,  Kelvin Davis,  blot får én kamp i spidsen for klubben denne onsdag, når Southampton skal forsøge at skaffe point mod Tottenham. 

Annonce