Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tak for hjælpen, Rooney: United signer tre spillere fra Derby

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.02.2021 Kl. 09:24
The Athletic beretter mandag morgen, at hele tre Derby County-talenter har kurs mod Manchester United.

Wayne Rooney fik for nyligt indlemmet sin søn Kai Rooney i Manchester Uniteds talentakademi, og nu skulle han også have haft indflydelse på, at Manchester United signer tre stortalenter fra klubben, hvor The Red Devils' mest scorende spiller gennem tiden i dag er manager, Derby County.

Det skriver The  Athletic.

Derby har et af de mest velrenommerede talentakademier i England, men Championship-klubben er under stort finansielt pres, og The Athletic erfarer, at Derby sælger de tre teenagetalenter – alle under 15 år – for omkring £750.000.

Manchester Uniteds talentspejdere skulle angiveligt have lavet forarbejdet og opsporet den talentfuld Derby-trio på egen hånd, men Wayne Rooney skulle efterfølgende være blevet konsulteret og forhørt om sin mening om de tre og deres evner.

 

 

Annonce