Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Szczesny om Van Persie-skifte til United: Han kunne have opnået mere i Arsenal

Af Søren Nørgaard
17.03.2019 Kl. 12:50
Robin Van Persie valgte at forlade Arsenal til fordel for Manchester United i 2012. Året efter vandt han Premier League med De Røde Djævle.

Juventus-målmanden Wojciech Szczesny har brugt de seneste dage på at fortælle historier om nogle af hans holdkammerater fra tiden i Arsenal. Danske Nicklas Bendtner har været omtalt af polakken, der også har fortalt, hvordan en fuld Jack Wilshere forsvandt til Szczesnys bryllup.

Den polske landsholdsmålmand åbner også op for sit forhold til Robin Van Persie, der valgte at forlade The Gunners i 2012 til fordel for Manchester United. Skiftet til De Røde Djævle gjorde hollændren upopulær blandt Arsenal-tilhængerne, men også i spillertruppen var der utilfredshed at spore.

Robin Van Persie vandt dog Premier League den efterfølgende sæson, og bidrog selv med 26 sæsontræffere. Wojciech Szczesny mener dog, at hollænderen kunne have opnået mere i Arsenal.

– Man må indrømme, at han skiftede til Manchester United og vandt et trofæ det efterfølgende år. Derefter gik hans karriere i stå. Han blev bænket og skiftede derefter til Tyrkiet og så var karrieren nærmest forbi, siger polakken og fortsætter:

– Han kunne have foretaget andre beslutninger og opnået mere i Arsenal. Han er lidt arrogant – nogle gange, slutter Wojciech Szczesny.

Annonce