Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Syv Premier League-spillere udtaget til det danske landshold

Af Morten Bruun Jørgensen
05.11.2018 Kl. 12:11
Christian Eriksen er tilbage på det danske landshold, hvor seks andre Premier League-spillere også er blevet udtaget i dag.

Det danske landshold har muligheden for at vinde sin gruppe i Nations League, og det vil blive afgjort i løbet af de to kommende kampe, som skal spilles henholdsvis den 16. og 19. november.

Her er modstanderne Wales og Irland, og den danske landstrup er mandag formiddag blevet udtaget, og her kunne Åge Hareide fortælle, at Christian Eriksen atter er blandt de udvalgte efter at have misset den seneste samling med en skade.

Foruden Tottenham-stjernen er velkendte danskere fra Premier League i form af fødselsdagsbarnet Kasper Schmeichel og Mathias ”Zanka” Jørgensen også udtaget.

Se hele den danske landsholdstrup, som i alt indeholder syv spillere fra den bedste engelske liga, her:

Målmænd: Frederik Rønnow, Kasper Schmeichel, Jonas Lössl

Forsvarsspillere: Andreas Christensen, Henrik Dalsgaard, Jannik Vestergaard, Jens Stryger Larsen, Jonas Knudsen, Mathias ”Zanka” Jørgensen, Peter Ankersen

Midtbanespillere: Christian Eriksen, Lasse Schöne, Lukas Lerager, Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Martin Braithwaite, Pione Sisto

Angribere: Andreas Cornelius, Kasper Dolberg, Nicolai Jørgensen, Yussuf Poulsen

Annonce