Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea skuffede mod Sheffield Wednesday

Af Rasmus Bendrup
17.02.2018 Kl. 14:24
Swansea kunne ikke finde nøglen til at få bolden i nettet, og endte med at spille uafgjort i FA Cuppens femte runde.

FA Cuppen inkluderer altid overraskelser, og i lørdagens opgør mellem Sheffield Wednesday og Swansea City var der en lille én af slagsen.

Swansea, der ligger nummer 16 i Premier League, kunne nemlig ikke få bolden i mål mod Sheffield Wednesday, som ligger nummer 15 i The Championship.

Starten af kampen bød ikke på mange chancer, og det var først i 30. minut at det begyndte at brænde på. Her sendte Kyle Naughton et skud afsted med venstreskøjten, men bolden røg forbi mål. 

Dernæst kom der syv minutter senere en noget større chance, da førnævnte Naughton sendte bolden i boksen hvor Mike van der Horn kunne heade på mål. En stor redning fra Cameron Dawson ledte dog til et hjørnespark. 

Generelt var kampen en jævnbyrdig affære, men i anden halvleg var der en nævneværdig chance omkring 72 minutter, hvor Cameron Dawson igen lavede en stor redning. Denne gang på en afslutning fra Jordan Ayew efter fint et-to-spil mellem ham og Nathan Dyer. 

Fem minutter senere var der en chance til Sheffield Wednesday, men Ross Wallace fik ikke nok fart på sin afslutning til at få bolden ind bag Kristoffer Nordtfeldt i Swansea-buret. 

Herefter bølgede kampen frem og tilbage, men bolden kom aldrig i mål og derfor endte det 0-0 og Carlos Carvalhal fik derfor ikke skovlen under sin gamle klub. 

Annonce